holismen.dk  
Solsystemet Solen Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus Neptun Pluto


Månen

Månen har fascineret menneskeheden igennem alle tider. Ved blot at se på månen kan man se to forskellige terræntyper: det relative lyse højland og de mørkere sletter. Midt i det 17'ende århundrede lavede Galileo og andre astronomer teleskopiske observationer af de uendeligt mange overlappende kratere. Det har også været kendt i mere end 100 år, at månens massefylde er mindre end Jordens. Selvom en vis mængde information var kendt allerede inden rumalderen, er der blevet afsløret mange ubegribelige hemmeligheder siden. Månen er det himmellegeme vi ved mest om, bortset fra Jorden.

Den 29. juli 1969 satte Neil Armstrong som den første sin fod på Månen. Han blev fulgt af Edwin Aldrin, begge fra Apollo 11 missionen. Månens himmel er altid sort, fordi spredningen af lyset kræver en atmosfære. Månens tyngdekraft er 1/6 af Jordens; en mand der vejer 90 kg på Jorden vejer kun 15 kg på Månen.

Månen er 384.403 km fra jorden. Diameteren er 3.476 km. Både rotationen af Månen og runden om Jorden tager 27 dage, 7 timer og 43 minutter. Denne synkrone rotation skyldes en usymmetrisk fordeling af masse på Månen, som tillader Jordens tyngdekraft at holde den ene månehemisfære permanent drejet mod Jorden.

Fire seismiske stationer blev installeret under Apollo projektet for at opsamle data om Månens indre. Der er kun rester af tektonisk aktivitet i forbindelse med nedkøling og tidevandskræfter. De måneskælv der er målt skyldes nedslag af meteorer eller månelandingsfartøjer. Resultaterne har vist, at Månen har en i gennemsnit 60 km (varierer fra 10 til 100 km) tyk skal, hvis den er lige tyk hele vejen rundt udgør skallen 10% af Månens volumen (på Jorden udgør den 1%). De seismiske målinger indikerer en lagdelt planet grundet forskellige vulkanske processer. Der er intet der tyder på, at Månen har en jernkerne, eller også er den meget lille (300-425 km).

Tidligt i historien blev Månen udsat for et voldsomt bombardement som gjorde, at mange af de originale klipper af den gamle kappe blev opblandet, smeltet, begravet og tilintetgjort. Meteor nedslag bragte en masse forskellige "eksotiske" klipper til Månen så indsamling fra 9 lokaliteter gav mange forskellige klippetyper. Nedslag fritlagde også Måneklippe fra stor dybde og fordelte fragmenterne ud over et stort område. Den underlæggende skal krakelerede og flydende basalt kom op til overfladen. Da Månen hverken har atmosfære eller vand er den kemiske sammensætning af månejord en anden end den ville være på Jorden. Klipper mere end 4 milliarder år gamle findes her, de indeholder information om solsystemets tidlige historie. Månen anses for at være geologisk død og må betragtes som værende fossiliseret i tiden.

Apollo og Luna missionerne hentede 382 kilo klipper og jord, hvoraf 3 hoved overfladematerialer er blevet studeret: regolith (månejord), maria (basalt magma) og terrae (klippe med feltspat).

Regolith er opstået ved at meteor nedslag fuldstændig har pulveriseret overfladeklipperne til en finkornet masse. Regolith eller månejord består af mineralkorn og klippefragmenter i varierende blanding og de dækker næsten hele Månens overflade undtagen stejle slugter. Laget af månejord er 2 til 8 meter tykt oven på mariaen og op til 15 meter tykt ovenpå terraeen.

Den mørke maria med relativt få kratere dækker 16% af månens overflade og er koncentreret i nedslagshullerne på den nærmeste side af Månen. Den er opstået ved, at meteorer har slået revner i skallen og basaltmagma er strømmet ud. Grunden til at det næsten kun er på den nærmeste side af Månen det findes, skyldes måske at skallen er lidt tyndere her. Magma vil fortrinsvis bryde igennem der, hvor overfladen er tyndest. Basaltklipperne er 3,8 til 3,1 milliarder år gamle. Nogle fragmenter i højlandet kan dateres til 4,3 milliarder år og andre til 1 milliard. Mariaen er kun nogle få hundrede meter tyk, men er så massiv at den rask væk deformerede skallen nedenunder og dannede forkastningslignende aftryk og højdedrag.

Terrae er det relativt lyse højland, som er tæt besat med kratere. Den dominerende klippetype indeholder meget plagioclas feltspat (mineral med meget kalcium og aluminium). Højlandet blev dannet for omkring 4 til 3,8 milliarder år siden. Den estimerede alder for månen er 4,6 milliarder år.

 

Måne Statistik

Masse (kg) 7,349e+22
Masse (Jorden = 1) 1,2298e-02
Radius ved ækvator (km) 1.737,4
Radius ved ækvator (Jorden = 1) 2,7241e-01
Middel vægtfylde (g/cm³) 3,34
Middelafstand fra Jorden (km) 374.400
En rotation om sig selv (dage) 27,32166
En rotation om solen (dage) 27,32166
Gennemsnitlig længde af én Månedag (dage) 29,53059
Middel omdrejnings hastighed (km/sek) 1,03
Bane excentricitet 0,0549
Aksens hældning (grader) 1,5424
Banens hældning (grader) 5,1454
Ækvatorial overflade tyngdekraft (m/sek²) 1,62
Ækvatorial undvigelseshastighed (km/sek) 2,38
Albedo 0,12
Størrelse (Vo) -12,74
Middel overfladetemperatur om dagen (ºC) 107
Middel overfladetemperatur om natten (ºC) -153
Maximum overfladetemperatur (ºC) 123
Minimum overfladetemperatur (ºC) -233
 

Til toppen af siden

©Lene Christensen      E-mail