Månen
Månen har fascineret menneskeheden igennem alle tider.
Ved blot at se på månen kan man se to forskellige terræntyper: det
relative lyse højland og de mørkere sletter. Midt i det 17'ende
århundrede lavede Galileo og andre astronomer teleskopiske observationer
af de uendeligt mange overlappende kratere. Det har også været kendt i
mere end 100 år, at månens massefylde er mindre end Jordens. Selvom en
vis mængde information var kendt allerede inden rumalderen, er der blevet
afsløret mange ubegribelige hemmeligheder siden. Månen er det
himmellegeme vi ved mest om, bortset fra Jorden.
Den 29. juli 1969 satte Neil Armstrong som den første sin
fod på Månen. Han blev fulgt af Edwin Aldrin, begge fra Apollo 11
missionen. Månens himmel er altid sort, fordi spredningen af lyset
kræver en atmosfære. Månens tyngdekraft er 1/6 af Jordens; en mand der
vejer 90 kg på Jorden vejer kun 15 kg på Månen.
Månen er 384.403 km fra jorden. Diameteren er 3.476 km.
Både rotationen af Månen og runden om Jorden tager 27 dage, 7 timer og
43 minutter. Denne synkrone rotation skyldes en usymmetrisk fordeling af
masse på Månen, som tillader Jordens tyngdekraft at holde den ene
månehemisfære permanent drejet mod Jorden.
Fire seismiske stationer blev installeret under Apollo
projektet for at opsamle data om Månens indre. Der er kun rester af
tektonisk aktivitet i forbindelse med nedkøling og tidevandskræfter. De
måneskælv der er målt skyldes nedslag af meteorer eller
månelandingsfartøjer. Resultaterne har vist, at Månen har en i
gennemsnit 60 km (varierer fra 10 til 100 km) tyk skal, hvis den er lige
tyk hele vejen rundt udgør skallen 10% af Månens volumen (på Jorden
udgør den 1%). De seismiske målinger indikerer en lagdelt planet grundet
forskellige vulkanske processer. Der er intet der tyder på, at Månen har
en jernkerne, eller også er den meget lille (300-425 km).
Tidligt i historien blev Månen udsat for et voldsomt
bombardement som gjorde, at mange af de originale klipper af den gamle
kappe blev opblandet, smeltet, begravet og tilintetgjort. Meteor nedslag
bragte en masse forskellige "eksotiske" klipper til Månen så
indsamling fra 9 lokaliteter gav mange forskellige klippetyper. Nedslag
fritlagde også Måneklippe fra stor dybde og fordelte fragmenterne ud
over et stort område. Den underlæggende skal krakelerede og flydende
basalt kom op til overfladen. Da Månen hverken har atmosfære eller vand
er den kemiske sammensætning af månejord en anden end den ville være
på Jorden. Klipper mere end 4 milliarder år gamle findes her, de
indeholder information om solsystemets tidlige historie. Månen anses for
at være geologisk død og må betragtes som værende fossiliseret i
tiden.
Apollo og Luna missionerne hentede 382 kilo klipper og
jord, hvoraf 3 hoved overfladematerialer er blevet studeret: regolith
(månejord), maria (basalt magma) og terrae (klippe med feltspat).
Regolith er opstået ved at meteor nedslag fuldstændig
har pulveriseret overfladeklipperne til en finkornet masse. Regolith eller
månejord består af mineralkorn og klippefragmenter i varierende
blanding og de dækker næsten hele Månens overflade undtagen stejle
slugter. Laget af månejord er 2 til 8 meter tykt oven på mariaen og op
til 15 meter tykt ovenpå terraeen.
Den mørke maria med relativt få kratere dækker 16% af
månens overflade og er koncentreret i nedslagshullerne på den nærmeste
side af Månen. Den er opstået ved, at meteorer har slået revner i
skallen og basaltmagma er strømmet ud. Grunden til at det næsten kun er
på den nærmeste side af Månen det findes, skyldes måske at skallen er
lidt tyndere her. Magma vil fortrinsvis bryde igennem der, hvor overfladen
er tyndest. Basaltklipperne er 3,8 til 3,1 milliarder år gamle. Nogle
fragmenter i højlandet kan dateres til 4,3 milliarder år og andre til 1
milliard. Mariaen er kun nogle få hundrede meter tyk, men er så massiv
at den rask væk deformerede skallen nedenunder og dannede
forkastningslignende aftryk og højdedrag.
Terrae er det relativt lyse højland, som er tæt besat
med kratere. Den dominerende klippetype indeholder meget plagioclas
feltspat (mineral med meget kalcium og aluminium). Højlandet blev dannet
for omkring 4 til 3,8 milliarder år siden. Den estimerede alder for
månen er 4,6 milliarder år.
Måne Statistik
| Masse (kg) |
7,349e+22 |
| Masse (Jorden = 1) |
1,2298e-02 |
| Radius ved ækvator (km) |
1.737,4 |
| Radius ved ækvator (Jorden = 1) |
2,7241e-01 |
| Middel vægtfylde (g/cm³) |
3,34 |
| Middelafstand fra Jorden (km) |
374.400 |
| En rotation om sig selv (dage) |
27,32166 |
| En rotation om solen (dage) |
27,32166 |
| Gennemsnitlig længde af én Månedag (dage) |
29,53059 |
| Middel omdrejnings hastighed (km/sek) |
1,03 |
| Bane excentricitet |
0,0549 |
| Aksens hældning (grader) |
1,5424 |
| Banens hældning (grader) |
5,1454 |
| Ækvatorial overflade tyngdekraft (m/sek²) |
1,62 |
| Ækvatorial undvigelseshastighed (km/sek) |
2,38 |
| Albedo |
0,12 |
| Størrelse (Vo) |
-12,74 |
| Middel overfladetemperatur om dagen (ºC) |
107 |
| Middel overfladetemperatur om natten (ºC) |
-153 |
| Maximum overfladetemperatur (ºC) |
123 |
| Minimum overfladetemperatur (ºC) |
-233 |
|
 |
|
