holismen.dk  
Solsystemet Solen Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus Neptun Pluto


Uranus

Uranus er den syvende planet fra Solen og den tredie største i solsystemet. Den blev opdaget af William Herschel i 1781 og er opkaldt efter den græske gud Uranos. Uranos var personifikationen af Himlen og han udgjorde sammen med Gaia, Jorden, det første gudepar.

Uranus har en diameter på 51.800 km og fuldfører et kredsløb om Solen på 84,01 år. Middelafstanden fra Solen er 2,87 milliarder kilometer. Dagslængden på Uranus er 17 timer og 14 minutter. Uranus har mindst 21 måner. De to største måner, Titania og Oberon blev opdaget af William Herschel i 1787.

Atmosfæren på Uranus består af 83% brint, 15% helium, 2% metan og små mængder acetylen og andre kulbrinter. Metan i den øvre atmosfære absorbere det røde lys og giver Uranus en blå-grøn farve. Atmosfæren er arrangeret i skybånd, der løber i konstante breddegrader, ligesom det er tilfældet på Saturn og Jupiter. Vindene udenfor Uranuses ækvatorialplan blæser samme vej som planeten roterer. Disse vinde blæser med hastigheder på 40-160 meter/sekund. Ved ækvator blæser vinden den modsatte vej med en hastighed på 100 meter/sekund.

Uranus er speciel fordi den er vippet om på den ene side. Den usædvanlige position skyldes måske en kollision med et planetstort emne tidligt i solsystemets historie. En af de mest betydningsfulde effekter på den sidelæns position er den effekt det har på magnetfeltets hale, som er tiltet 60 grader fra planetens rotations akse. Planetens rotation har snoet magnetosfære-halen som en lang proptrækker bagved planeten. Kilden til magnetfeltet er ukendt. Magnetfelter menes at opstå fra elektriske spændinger produceret af smeltede kerner, men det kan ikke være tilfældet her.

Uranuses Ringe

I 1977 blev de første ni ringe opdaget. Voyager fotograferede og målte ringene, som er meget anderledes end ringene om Saturn og Jupiter. Uranus ringene består mest af isklumper, der er få meter i diameter samt af fine støvkorn.

Der er muligvis et stort antal smalle ringe eller muligvis ukomplette ringe eller ringstumper så små som 50 meter i bredden. De individuelle ringpartikler har en lav reflektion. I det mindste er en af ringene, epsilon, grålig i kuløren. Månerne Cordelia og Ophelia virker som hyrde måner for epsilonringen.

 

Uranus Statistik

Masse (kg) 8,686 x1025
Masse (Jorden = 1) 14,535
Radius ved ækvator (km) 25.559
Radius ved ækvator (Jorden = 1) 4,0074
Middel vægtfylde (g/cm³) 1,29
Middelafstand fra Solen (km) 2.870.990.000
Middelafstand fra Solen (Jorden = 1) 19,1914
En rotation om sig selv (timer) -17,9
En rotation om solen (år) 84,01
Middel omdrejningshastighed (km/sek) 6,81
Bane excentricitet 0,0461
Aksens hældning (grader) 97,86
Banens hældning (grader) 0,774
Ækvatorial tyngdeacceleration (m/sek²) 7,77
Ækvatorial undvigelseshastighed (km/sek) 21,30
Albedo 0,51
Størrelse (Vo) 5,52
Middel skytemperatur (ºC) -193
Atmosfærisk tryk (bar) 1,2
Atmosfærens sammensætning:

Brint
Helium
Metan

83%
15%
2%
 
Uranus

Uranuses ringe

Navn Afstand
(km)
Bredde
(km)
Tykkelse
(km)
Masse Albedo
1986U2R 38.000 2.500 0,1 ? 0,03
6 41.840 1-3 0,1 ? 0,03
5 42.230 2-3 0,1 ? 0,03
4 42.580 2-3 0,1 ? 0,03
Alpha 44.720 7-12 0,1 ? 0,03
Beta 45.670 7-12 0,1 ? 0,03
Eta 47.190 0-2 0,1 ? 0,03
Gamma 47.630 1-4 0,1 ? 0,03
Delta 48.290 3-9 0,1 ? 0,03
1986U1R 50.020 1-2 0,1 ? 0,03
Epsilon 51.140 20-100 <0,15 ? 0,03

Uranuses Måner

Navn # Radius
(km)
Masse
(kg)
Afstand
(km)
Opdager År for opdagelse
Cordelia 6 13 ? 49.750 Voyager 2 1986
Ophelia 7 16 ? 53.760 Voyager 2 1986
Bianca 8 22 ? 59.160 Voyager 2 1986
Cressida 9 33 ? 61.770 Voyager 2 1986
Desdemona 10 29 ? 62.660 Voyager 2 1986
Juliet 11 42 ? 64.360 Voyager 2 1986
Portia 12 55 ? 66.100 Voyager 2 1986
Rosalind 13 27 ? 69.930 Voyager 2 1986
Belinda 14 34 ? 75.260 Voyager 2 1986
1986U10 18 20 ? 75.000 Karkoschka 1999
Puck 15 77 ? 86.010 Voyager 2 1985
Miranda 5 235,8 6,33e+19 129.780 G. Kuiper 1948
Ariel 1 578,9 1,27e+21 191.240 W. Lassell 1951
Umbriel 2 584,7 1,27e+21 265.970 W. Lassell 1851
Titania 3 788,9 3,49e+21 435.840 W. Herschel 1787
Oberon 4 761,4 3,03+21 582.600 W. Herschel 1787
Caliban 16 30 ? 7.100.000 Gladman 1997
1999U1 19 20 ? 10.000.000 Kavelaars 1999
Sycorax 17 60 ? 12.200.000 Nicholson 1997
1999U2 20 15 ? 25.000.000 Gladman 1999
1999U3 21 20 ? Holman 1999

Til toppen af siden

©Lene Christensen      E-mailk