Den første kontakt mellem to mennesker vil altid være fra det astrale, dvs. af følelsesmæssig karakter.

I virkeligheden findes der kun to forskellige følelser, tiltrækning og frastødning. Alle andre følelser er forskellige afskygninger af de to. Det astrale virker på den måde, at det siger "det kan jeg 'li, så det vil jeg 'ha" eller "det kan jeg ikke 'li, så det vil jeg ikke 'ha". På den måde bliver astrallegemet drivkraften bag det vi foretager os.

Det astrale legeme er det sted hvorigennem alle følelser, lidenskaber, ønsker og begær indvirker på det fysiske legeme og finder udtryk i den fysiske verden. Det er et legeme, som det er nødvendigt for mennesket at kende og beherske for at kunne lade sjælen skinne igennem.

Vibrationen fra sjælen er meget finere end den fra astrallegemet. Impulser fra sjælen kendes på at det man gør altid vil gavne mennesker omkring en. Impulser fra astrallegemet vil ikke altid gavne omgivelserne, de er rettet mod mere egoistiske interesser.

Det er os selv der bygger det astrale legeme med de energier det indeholder. Det gør vi igennem hele vores liv. Hver gang vi har en oplevelse hvor vi føler, tiltrækker vi astralt stof som herefter indbygges i følelseslegemet.

Hvis man kunne se det astrale legeme ville man se et mangefarvet, rastløst og bevægeligt legeme der skifter farve og udseende efter personens følelser. Sjælen kan ikke komme til udtryk igennem denne kaotiske storm, derfor er det vigtigt at lære at stilne følelserne gennem meditation. Det er især godt at bruge visualiseringer f.eks. af en stille skovsø der kan virke som spejl for sjælens hensigter.

Når vi falder i søvn forlader astrallegemet kroppen igennem miltcentret. I løbet af natten opholder vi os på det astral plan og her oplever vi en masse ting, og afglansen af dette er det vi kender som drømme. Under nattens udflugter er astrallegemet forbundet til kroppen via en tynd tråd (sølvsnoren). Når vi dør brister denne tråd og astrallegemet kan ikke længere vende tilbage til kroppen.

Astrallegemet indeholder også alle de fortrængte sider af vores følelsesliv. Hver gang vi har fornægtet en følelse, har vi skabt en lille eller en stor blokering. Vores forældre og andre har, ved ikke at acceptere nogle sider af os sørget for, at vi har fået disse blokeringer. F.eks. hvis de ikke kunne lide at du udtrykte højlydt glæde, har de afvist dig hver gang det skete. Med tiden lærer vi, at visse følelser er "forbudte" og vi lærer at undertrykke dem. Til sidst ved vi ikke, hvad vi selv føler. Senere i livet bliver vi vrede eller utrygge, når vi møder mennesker der frit viser f.eks. højlydt glæde. Det er det der kaldes projektion. Vi ser vore egne undertrykte sider udtrykt hos mennesker i vore omgivelser. Først når projektionerne er ryddet af vejen, kan vi mødes som "ægte" mennesker.

En af vore vigtigste opgaver som mennesker er, at komme i harmoni med vore følelser. Vi skal se, forstå og acceptere hvad vi er. Så længe vi ikke vil kendes ved visse sider af os selv, vil vi blive ved med at fordømme andre for disse sider, og så er vi ikke hele mennesker. Først når vi er i harmoni med vores følelser kan sjælens udtryk trænge igennem.