Til forsiden

Atomer
 ▪ Menneskets grundstoffer
 ▪ Kemiske forbindelser
 ▪ Kredsløb

Væskebalancen

Energi
 ▪ Cellen

Næringsstoffer
  ▪ Kulhydrat
  ▪ Fedt
  ▪ Protein
  ▪ Alkohol
  ▪ Vitaminer
  ▪ Mineraler

Kostberegning
  ▪ De 8 kostråd

Syrer og baser
  ▪ pH-værdi

Rengøring
  ▪ Mærkning
  ▪ Faresymboler
  ▪ Miljø

Mikroorganismer
  ▪ Virus
  ▪ Bakterier
  ▪ Svampe
  ▪ Klamydier
  ▪ Smitte
  ▪ Immunforsvaret

 

 

 

Smitte


For at der kan ske overførsel af smitte, må der være en smittekilde. Det kan være en syg person der udskiller mikroorganismerne via spyt, sårsekret, urin eller afføring. Der må også være en smittemodtager og der må være en smittevej.

Risiko for smitte er afhængig af, hvordan smitten udskilles fra smittekilden og hvor længe mikroorganismerne kan leve uden for kroppen.

Mikroorganismerne spredes på følgende måde:

  • Kontaktsmitte (direkte og indirekte)

  • Gennem luften

  • Via mad og drikke

  • Via blod og blodprodukter
     

Direkte kontaktsmitte

Vi kan overføre smitten ved at f.eks. hilse på et andet menneske. Hvis vi har influenza og nyser i hænderne og derefter hilser på naboen, er der risiko for at vi overfører influenzaen til ham.

Indirekte kontaktsmitte

Mange sygdomme kan overføres via genstande. Den syge rører ved en genstand, et dørhåndtag, en vandhane eller et glas. Når andre rører ved den samme genstand føres smitten videre. Eksempler på sygdomme der kan overføres ved indirekte kontaktsmitte er øjenbetændelse, urinvejsinfektion og betændelse i sår.

Mange mennesker glemmer at vaske hænder efter toiletbesøg, men tænk på hvad du skal røre ved bagefter, mad, bestik, sår, dørhåndtag osv. Hvis vandfade, bækkener og kolber ikke er desinficeret godt nok, kan de videreføre smitte mellem patienter.

Luftbåren smitte

Ved nys, hoste og tale, spredes små dråber der holder sig svævende og lander på andres slimhinder. Forkølelse, halsbetændelse, influenza og børnesygdomme er eksempler på sygdomme, som kan overføres ved dråbesmitte.

Smitte kan ske ved at støv, der indeholder mikroorganismer hvirvler op. Kan f.eks. stamme fra indtørret betændelsessekret eller afstødte hudceller i f.eks. sengelinned der rystes.

Smitte via levnedsmidler og vand

Når maden ikke behandles korrekt er der risiko for, at der kommer bakterier i maden. Man skønner at ca. 160.000 mennesker i Danmark bliver syge hvert år pga. madforgiftning. Hav altid høje krav til hygiejnen når du laver mad til andre.

Vask hænder før du laver mad, når du har rørt ved kød og grøntsager
Brug forskellige knive og skærebrætter til kød og grøntsager. Sørg for at skærebrættet er helt tørt før det bruges igen
Gennemsteg kødet
Kontroller datomærkningen på madvarerne
Stil straks madvarerne på køl
Sørg for at køleskabstemperaturen er max. 5 ºC
Skift karklud og viskestykke hver dag (og efter behov)

Der findes ca. 2000 former for salmonella, som smitter via især kød, mælk og æg. En forgiftning med Salmonella kan i værste fald medføre døden.

Seksuelt overført smitte

Alt for mange, især unge bliver hvert år smittet med en kønssygdom. Kønssygdomme smitter ved samleje. Eksempler på kønssygdomme er Klamydia, gonore, syfilis og aids.

Under et samleje er der tæt kontakt, varmt og fugtigt. De mikroorganismer der kan give os kønssygdomme kan netop godt lide det varme og fugtige miljø. Derfor er det vigtigt at tænke sig godt om og ikke løbe nogen risiko.

Blodbåren smitte

Aids og leverbetændelse. Via sår, kanyler og (blodtransfusioner).

Hindring af smittespredning

Ved omtanke, hygiejne og desinfektion kan man undgå at sprede smitte.

Desinfektion
Mange steder i sundhedssektoren bruges hospitalssprit og klorhexidin til at desinficere. De har begge en dræbende effekt på de fleste mikroorganismer. Ved desinfektion nedbringes antallet af mikroorganismer så smitterisikoen er stærkt mindsket.

Varme
Mange steder bruges varme til at dræbe mikroorganismer. Man vasker og opvarmer derefter f.eks. bækkener til 90 ºC for at slå mikroorganismerne ihjel.

Håndvask
Hyppig og grundig håndvask kan dræbe mange mikroorganismer og sikre at de ikke videreføres til andre. Efter håndvasken påføres f.eks. hospitalssprit.

Hvis man arbejder med syge mennesker, må man ikke bruge smykker som ringe, armbånd og armbåndsure. Mikroorganismerne trives under smykkerne, hvor der ofte er lidt fugtigt.

Handsker
Brug handsker når du er i kontakt med urin, afføring, blod, sekreter eller opkast. Tænk på hvad du rører ved med handsken (vandhaner, krus). Husk at vaske hænder efter brug af handsker, da der i handskens fugtige og varme miljø er ideelle betingelser for mikroorganismerne.

Skift tøj
Skift tøj dagligt eller oftere hvis det er blevet forurenet.
 

Til toppen af siden
 

Statens seruminstitut