Ypperstepræstinden er en ung kvinde der sidder på en
stol i porten mellem to søjler, en sort med bogstavet B og en
hvid med bogstavet J. Bag hende er et forhæng, med 7 modne
granatæbler. Bag forhænget skimtes havet og himmelen. Ypperstepræstinden
er iklædt en lys blå klædning, der forneden ligner vand. På
hovedet har hun en krone med to horn og en kugle. På brystet har hun
et kors og hun sidder med en TORA (hebræisk skriftrulle) på skødet.
Ved hendes fødder er der en tiltagende halvmåne.
Fortolkning af Ypperstepræstinden
Når vi trækker Ypperstepræstinden er det en hentydning til vore
skjulte underbevidste kræfter, intuitionen. Hun er nøglen der kan
bruges til at åbne for de mystiske sandheder, der er gemt bag den
rationelle verden. Hun er den indre vejleder, og får os til at lytte
til vores indre stemme og følge vores dybeste følelser.
Hun indikerer, at der er en forstærket interesse for okkulte eller
esoteriske studier. Nogle af de hemmeligheder der før var skjult
bliver åbenbaret. Det er begyndelsen på noget nyt, hvis du tør
træde ind gennem porten, kan de intuitive kræfter udvikles
yderligere.
Vi skal sørge for, at give de feminine sider i mennesket plads, det
er følelser, intuition, naturens kræfter, kreativitet, healing,
hemmeligheder og skæbne.
Vi skal erkende de følelser vi har og tilgive både os selv og de
mennesker i vores omgivelser, som vi projicerer vore negative sider
over på. Først når vi har tilgivet er vi frie og kan give slip.
Fortolkning af symbolerne
En Ypperstepræstinde er sædvanligvis en ung jomfru. Jomfru betød oprindeligt en ugift kvinde, hun
var fri og tilhørte sig selv på en særlig måde, fordi hun ikke tilhørte nogen mand.
Ligesom Jomfru Maria kan hun frit skænke sig selv til Gud, og være psykisk åben for
Helligånden. Hvis et kar skal
kunne opfange Helligånden skal det være stærkt, det er
Ypperstepræstinden. Jomfrueligheden gør at hun også er Eva før syndefaldet,
dvs. kvinden som blev skabt i Guds billede.
Hun er den unge pige der står på tærsklen til voksenverdenens
krav/behov for kærester, ægteskab og børn. Den særlige evne hun
har til at skabe børn, er kvindens
hemmelige magt og hendes offentlige svaghed. Hun opfanger den guddommelige gnist i sin
livmoder, beskytter og nærer den, for til slut at føre den ud i virkeligheden. Hun er
det transformerende kar, i hende mødes faderen og moderen og danner
barnet. Magikeren repræsenterer den oprindelige yang, det mandlige
princip. Ypperste-præstinden kan opfattes som symbolet på den oprindelige yin, det
kvindelige aspekt af det guddommelige.
På hendes bryst er der et hvidt kors. Korset forbindes med
kristendom og korsfæstelsen af Kristus. Den lodrette linie i korset
symboliserer forbindelsen mellem ånd og legeme. Den vandrette streg
symboliserer forbindelsen mellem følelser og tanker (feminin og
maskulin).
Søjlerne er forskellige, den sorte bærer bogstavet B, Boaz (at
grundlægge) og den hvide bogstavet J, Jachin (i styrke), bogstaverne
stod på bronzesøjlerne på tærsklen til templet i Jerusalem.
Tilsammen betyder de stabilitet. Ypperstepræstinden sidder midt
mellem søjlerne i stabilitetspunktet. Hun sidder også i en indgang til en
anden verden, forhænget bag hende skjuler den næsten. Vi får et lille
glimt af det der ligger bagved, da vi kan se havet og himmelen mellem
søjler og forhæng.
For at komme ind i den skjulte helligdom bag forhænget, hvis
mysterier hun bevogter, skal man have hendes accept. Hun sidder med
Toraen i hånden, jødernes hellige skriftrulle. Måske afhænger hendes
bedømmelse af om man kommer ind i helligdommen ens åndelige udvikling.
Granatæblerne på forhænget henviser til den græske gudinde
Persefone, der blev bortført af Hades til dødsriget. Hun spiste tre
kerner fra granatæblet og blev derfor nødt til, at blive hos Hades
tre måneder om året. Granatæblerne på forhænget er arrangeret så
de illustrerer Livets Træ (kabbala). Hun er placeret som træets
midtersøjle, og det er her fra hendes magt stammer.
Hendes rige er karakteriseret ved dybe, indre erfaringer. Det er
ikke karakteriseret ved ydre viden. Arten af hendes magi er skjult endog for hende selv.
Den foregår bag hendes ryg. Hun bevogter fødslen og genfødslen; men hun kontrollere dem
ikke.
Vandet symboliserer det ubevidste, følelserne (astralplanet).
Hendes kjole bliver på det nederste stykke til et rislende vandløb,
måske stammer havet bag hende fra dette vandløb eller hun er ved at
blive transformeret til vand, så når hun træder ind bag forhænget,
bliver hun et med vandets verden, følelserne, der findes der. Hendes kraft er
vandets, en kølig, mørk og flydende månekraft.
Den hornede krone (Isis' horn) på hendes hoved viser en
forbindelse til den ægyptiske månegudinde Isis. Hun var søster og
hustru til Osiris, som blev myrdet af Set, hans broder. Isis fandt
Osiris's lig og med trolddom vækkede hun ham længe nok til, at hun
kunne nå at undfange en søn, Horus. Symbolet for Horus er en kugle med
vinger. Hendes blå klædedragt, og halvmånen ved hendes fødder
henviser også begge til Isis.
Hun
regerer ved langsom ihærdighed, kærlighed og kvindelig tålmodighed. En kvindes
hemmelighed, ligesom naturens, vil altid forblive skjult for den mandlige bevidstheds
indtrængen. Hun er, som en inskription ved en statue af Isis i Saïs, beskriver:
Jeg er alt hvad der har været, er og nogen sinde vil blive. Og ingen dødelig mand
har nogen sinde været i stand til at afsløre, hvad der befinder sig under mit
slør.
På skriftrullen står der TORA, naturens lov, men hvis bogstaverne
byttes rundt og bliver til TARO, er det et fingerpeg til den naturlige
visdom og lov der findes i tarotten.
Magikeren er handling og bevægelse. Ypperstepræstinden har
næsten slået rødder og sidder passivt og ubevægeligt. Man føler at hun har siddet der
altid og vil blive ved med det til verdens ende.
Når en mand ikke er bevidst om sin anima, kan han blive totalt
styret og destruktivt påvirket af hende. Når han bliver bevidst om hende og hendes
behov, kan hun inspirere ham og føre ham hen imod hans egen helhed. Ud fra en jungiansk
synsvinkel ville ypperstepræstinden i mandens øjne stå for en meget høj udvikling af anima. Det er hende, som ville symbolisere den arketypiske figur, der forbinder ham med
det kollektive ubevidste. For en kvinde kunne ypperstepræstinden være en højt
differentieret form for Eros, hun ville symbolisere det kvindelige, et åndeligt udviklet
selv.
Tallet 2 er linjen, dualitet, to modsætninger der tiltrækkes
af hinanden, f.eks. sort-hvid, himmel-jord, feminin-maskulin.
|